Visma Webshop
Vare
Vareelementet bruger du, når du vil præsentere en bestemt vare fra dit sortiment af varer. Dette element er velegnet til at fremhæve en bestemt vare ekstra.
Når du trækker et vareelement ud, åbnes det i redigeringstilstand, hvor du søger og vælger en vare, som du vil vise på din side. Hvis du ikke allerede har oprettet varen i dit sortiment af varer, kan du oprette en ny vare direkte i dette vindue. Information om varen og evt. billede hentes fra varekartoteket.
Vareelementet tilpasser sig efter det layout, du har valgt for den side, du arbejder med. Ønsker du, at elementet skal være større, placerer du det i et layout med en bredere kolonne. Ønsker du, at det skal være mindre, vælger du et layout med smallere kolonne.


Dette valg lader dig bestemme, hvordan kunden skal kunne gå videre fra varen.
Knappen Vis åbner en side med visning af varen. Information om varen og evt. billede hentes fra varekartoteket. Visningssiden dannes automatisk ud fra shopindstillingerne og de indstillinger du har valgt for varen.
Knappen Køb tilføjer varen direkte i indkøbskurven. Selv om du vælger at vise knappen for Køb, kan kunden komme til visningssiden for varen, ved at klikke på rubrikken eller billedet for varen.
Se også
![]() |
Tilføj element |
![]() |
Ændre placering af element |
![]() |
Varehåndtering |