Visma Webshop +
Bestil domæne
Et eget domæne er en vigtig del af din virksomheds identitet på internettet. Den adresse, du bestiller, er den adresse, som vises i browseren, og som kunder indtaster for at komme til din webside.
Når det gælder domæner har Visma er samarbejde med virksomheden NameISP. Du kan direkte fra programmet bestille domæner fra dem. Hvis du bestiller et domæne via Visma Webshop + tilknyttes det automatisk til din hjemmeside. Du finder oplysninger om virksomheden NameISP på adressen www.nameisp.com.
Har du allerede et domæne fra en anden leverandør af domæner, som du vil bruge, finder du flere oplysninger i afsnittet Tilføj og tilkobl et eksternt domæne.
- Vælg Website – Domæne.
- Vælg Bestil nyt domæne.
- Indtast ønsket domænenavn og klik på Søg. Det undersøges, om det domænenavn, du ønsker, er ledigt.
- Udfyld oplysningerne og klik på Fortsæt til NameISP. Formularen til NameISP åbnes i et nyt vindue.
- Udfyld de manglende oplysninger og foretag betaling.
Bemærk at domænet ikke vil være registreret hvis du lukker siden inden du har tastet alle oplysninger og gennemført betalingen.
Du vil få en email fra NameISP, når domænet er registreret. Denne email sendes til den emailadresse, du oplyste, da du afgav bestillingen. Sommetider kan registreringen tage lidt tid. Der kan gå op til 48 timer før du kan angive domænet som dit hoveddomæne.
Hoveddomæne
Du kan have flere domæner knyttet til din hjemmeside. Du vælger et, som du vil have som hoveddomæne. Uanset hvilket af dine andre domæner, kunderne går ind på, omdirigeres al trafik til dit hoveddomæne. Det giver dig mulighed for at have flere domæner forbundet til din hjemmeside, men alligevel styre dine kunder til det hoveddomæne, du har valgt.
Når du begynder at arbejde med Visma Webshop + er den automatisk oprettede startadresse sat som hoveddomæne. Når du bestiller dit eget domæne, angiver du det som hoveddomænet.
Se også
![]() |
Angiv dit hoveddomæne |
![]() |
Domænehåndtering |