Visma Webshop +
Tekst og billede
Tekst- og billedelementet giver dig mulighed for at vise et billede med tilhørende tekst ved siden af. Du kan vælge at vise billedet til højre eller til venstre for teksten. Elementer tilpasser sig efter den layout, du har valgt for den side, du arbejder med. Du kan også oprette links fra tekst og billeder til f.eks. andre dele af din hjemmeside eller til eksterne sider.
Mens du skriver, ombrydes din tekst efter behov. Hvis du trykker på Enter på tastaturet, oprettes et nyt afsnit. Hvis du vil skifte linje, uden at det bliver til et nyt afsnit, såkaldt tvunget linjeskift, holder du Shift-tasten nede, samtidig med at du trykker på Enter på tastaturet.
Det anbefales, at billeder er i jpg- eller png-format, og at de højst er på 3 MB.


Billednavnet vises, når kunder trækker musen hen over billedet.

Billedteksten vises under billedet. Billedteksten giver dig mulighed for kort at fortælle om billedet.

Valget Zoom medfører, at når man klikker på billedet, åbnes det i en større variant og lægges oven på siden.

Valget Intet medfører, at kunder ikke kan klikke på billedet.

Valget Link åbner et dialogvindue, hvor du kan vælge mellem fire forskellige måder at linke videre på ved klik på billeder.
Se også
![]() |
Tilføj element |
![]() |
Ændre placering af element |
![]() |
Opret links til hjemmesider, varer eller email |
![]() |
Tilføj billede |