Visma Webshop +
Tilføj og strukturer sider
I Visma Webshop + kan du arbejde med to forskellige menuer i din webshop – Hovedmenu og Sidemenu. Det er via de forskellige menuer, de besøgende på din hjemmeside navigerer ud fra.
Med hjemmesidens struktur menes i hvilken rækkefølge, siderne skal vises, og på hvilket niveau de skal ligge. Når der føjes nye sider til din hjemmeside, tilføjes de som hovedsider. En side på hovedniveau ligger til venstre på listen. Hvis du flytter en side et trin til højre, bliver den en underside.
Hovedmenu
Hovedmenuen vises øverst på din hjemmeside under logoet, uanset hvilet sidelayout du har valgt. Vil du ikke benytte hovedmenuen til navigering på din hjemmeside, kan du skjule siderne i hovedmenuen.
For siderne i hovedmenuen gælder følgende:
- Du kan maksimalt have syv hovedsider, sider hvis navn vises på hjemmesidens hovedmenu på startsiden.
- Hver hovedside kan have op til syv undersider.
- En underliggende side vises først i menuen, når den besøgende går ind på den side, som undersiden er tilknyttet.
- Du kan maks. have tre niveauer af sider i hovedmenuen.
Sidemenu
Siderne du tilføjer til sidemenuen, vises kun på de sider, hvor du har valgt et sidelayout med en sidemenu.
Når du vælger et sidelayout med sidemenu, vises indholdet i den venstre kolonne ens på alle sider. Ud over de sider du tilføjer, kan du f.eks. placere billeder eller tekst, som du vil have vist ens på flere sider, ved at gøre dette i venstre kolonne.
For sider i sidemenuen gælder følgende:
- Du kan maks. have fire sider i sidemenuen.
- Du kan vælge om en side i sidemenuen, kun skal fungere som rubrik for underliggende sider, eller om den også skal kunne have et indhold.
- Når du har oprettet en sidemenu, vises den altid i sin helhed på alle de sider, hvor du har valgt et layout med sidemenu.
Generelt for sider gælder:
- Hvis du beskytter en side med kodeord, bliver undersiderne også beskyttet. Denne funktion er kun tilgængelig i den fulde version af Visma Webshop.
- Hvis du skjuler en side i menuen, bliver underliggende sider også skjult.
Se også
![]() |
Tilføj og strukturer sider |
![]() |
Tilføj side |
![]() |
Underliggende sider |
![]() |
Skjul sider ved publicering |